Min  “afhængighed” af lange vandringer kaldte mig igen i år til Spanien og Caminoen. Og igen i år drager jeg til Frankrig, hvor jeg er så heldig at være assistent på Richard Moss 10-dages retreat “Radicall Aliveness”.

Det er som det “plejer” og alligevel er der noget skelsættende nyt for mig:

Det er min første sommer i min nye by Svendborg. Og jeg nyder den. Nyder at indtage byen og alle dens udtryksformer.

At sidde og kigge. Blive en deltager i en af de levende livlige rum, som Svendborg indholder uendelige mange af. Der er rummet på havnen og ved havnen, på torvet, i gaden, i parken og så videre.

Nyder at sidde for bare at kigge og ind imellem fanges min opmærksomhed af de fænomener der opstår.

Menneskelige interaktioner og udvekslinger. Måder vi er sammen på.

Et pludseligt møde med en fremmed, udveksling af blikke og ord. Faderen der har sin lille søn ved hånden og blikket fæstnet mod noget ude i horisonten. Hans udstrålingen der pludselig ændrede sig og smilet i hans ansigt, der åbnede ham op på en ny måde og  sønnens glædes udbrud “mor”.

Mennesker i leg, en jagt på Pokemon. En feber der udspiller sig kontinuerligt foran mig. Viser mig nye måder at kombinerer samvær og fællesskab på og samtidig forsvinde ind i et andet rum, et andet univers. Måtte smile da en gruppe unge var så optaget, at de glemte at gå ind af porten og i stedet gik ind i porten.

Så mange små fine detaljer i bylivet, som jeg ikke før har været en del af herhjemme. Og jeg glædes over mangfoldighedens forskelligheden og  ensheden.

Temaet “Relationer” er insisterende nærværende. Relationen til mig selv i mit eget selskab, Relationen til en anden i et møde. Relationen til gruppen i rummet. Relationerne til naturen, brostenen, de ting der er.  Relationen til det der er hinsides det der er.

Dermed er tonen slået an til efterårets første tema i 5 Rhythms® wave : Relationer.


Bevægelsesmeditationen 5Rhythms® Wave i Svendborg

Med temaet bevæger vi os gennem de 5 rytmer og hver rytmes særlige forbindelse til relationer: Flowing, forbindelsen til dig selv. Staccato: forbindelsen til en partner. Chaos: forbindelsen til en gruppe. Lyrikel: forbindelse med det der er i hverdagen, naturen, ting og Stilness forbindelse til det der er hinsides alting.


Efteråret vil bestå af 2 moduler med 6 torsdags waveaftner. Hver modul har sit hovedtema, som vi  gennem rytmerne undersøger, udtrykker, udforsker, udvider og integrerer gennem bevægelserne. Disse aftner er for alle uanset om det er dit første møde med praksissen eller du er en dedikeret 5Rhythms® danser.

Hver gang vil vi bevæge os gennem alle 5 rytmer, men med særlig fokus på én af rytmerne i forhold til temaet.

Den 6. gang vil være  integration. Det vil være at “svede dine bønner”, og denne aften vil der være ganske lidt instruktion og derfor vil det være en fordel at du har deltaget i min. 2 til 3  5Rhythms®  wave aftner.

Du kan tilmelde dig hele modulet og få rabat eller du kan vælge at møde de gange du kan og betale pr. gang.


Perioder:

  1. modul starter torsdag d. 8/9 og slutter torsdag d. 13/10
  2. modul starter torsdag d. 3/11 og slutter torsdag d. 15/12  (OBS: ingen 5Rhythms torsdag d. 10/11)

Sted: “Balladen” Blåbærvænget 10, 5700 Svendborg.

Tid: 19:00 – 21:00

Pris pr. gang pr. person: 125 kr.  (Studerende/pensionister 75 kr.) eller tilmeld dig alle 6 gange: 600 kr. (Studerende/pensionister 450 kr.)

Du kan se mere om Balladen her


5 Rhythms® dans er en holistisk tilgang til personlig udvikling, der omfatter både de fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige dimensioner. 5Rhythms® er en inspirerende og katalyserende praksis af ekstatisk dans som både er simpel og dybtgående.  5Rhythms®, flowing, staccato, chaos, lyrical og stillness – danner en naturlig kontinuum af bevægelige energi, kaldet en wave, en ‘bølge’. Energi bevæger sig konstant gennem vores krop, vores hjerte og vores liv på forskellige måder; nogen gange frit og nogen gange “stikkende” eller modvilligt. At arbejde direkte med disse livsrytmer frigiver kroppen og hjælper os til at genkende hvor vi bliver låst, så vi kan åbne op og genforene os med kilden til vores energi, vores flow.